Baggrund

Historien bag…… 2 1/3 logen er som følger…..

 Sommeren  år 2000 blev der festet ved en hel del studenterfester. Specielt én er mindeværdig, hvor 4 gutter fra samme gymnasieklasse besluttede sig for at drikke 6 iskolde fadøl på en halv time. Lykkedes det? Nej…. De var overhovedet ikke i nærheden af at tømme den 6.. Her blev det første skridt taget mod 2 1/3 logen taget, selvom ingen af de 4 gutter vidste noget om det.

Derefter drak den ene af de 4 gutter 6 øl på en halv time nogle gange med forskellige random typer. Den ene begyndte at gå meget i byen med en anden øltrængende homeboy. De drak flere gange 6 øl på en halv time og en aften til en fest, hvor de tilfældigt mødtes, foreslog den anden om de ikke skulle tage ”øldrikningen på en halv time” op til et højere niveau – nemlig en ølloge. De fandt hurtigt ud af at 6 øl var for let/lidt. De mente 7 var det magiske tal. Deraf kom navnet til logen også. 2 1/3  som i 2 1/3 liter øl på en halv time svarende til 7 øl. Netop denne dag blev 2 1/3 logen stiftet af den ene og den anden – henholdsvis Andreas og Jannek. De stiftede logen i troen om at det skulle være noget helt unikt som ville bringe folk sammen og ville blive stort med tiden.